At skrive om dine oplevelser giver dig et nyt perspektiv og endnu større forståelse. Samtidig hjælper det andre i deres udvikling, hvor de måske står i præcis samme situation som dig. Og sidst men ikke mindst hjælper det os, da din oplevelse forklaret af dig, uden tvivl er langt bedre end når vi forsøger at forklare. Så send din oplevelse til os, allerede i dag.
Vores klienters oplevelser
Jeg er en ung mand på 33 år, der har det meste af mit liv, været bange for vand i store mængder, altså vandskræk. Jeg var angst for det mørke vand, uvisheden om hvad der var i vandet eller på bunden, hvis jeg gik ud i vandet fra en strand. Selvom det var en swimmingpool, med klart vand, var jeg total angst bare ved tanken om at ikke kunne bunde i de, eller hvis jeg ville gå i panik. Så nej, jeg holdte mig væk fra sådan nogen steder.
Og idet jeg har været bange for vand, har jeg aldrig lært at svømme, men kunne rigtig godt tænke mig at lære det. Så jeg fik hjælp af Manja, til at få min angst for vand, mit vandskræk helt ud af kroppen.
Dagen efter terapien, var jeg i en swimmingpool, hvor jeg faktisk lærte at svømme efter en times tid. Jeg er selv lidt overrasket over at det gik så hurtigt. To dage efter var jeg i en kæmpe sø, der var mørk og der var dybt. Og der svømmede jeg rundt helt ude på det dybe vand. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet at det skulle ske for mig. Så man kan godt sige jeg kom på dybt vand 🙂
Imponerende! Manja er virkelig dygtig, hjertevarm, meget inspirerende og med en sjælden forståelse for vores krop og psykiske sammenhænge. Jeg fik langt mere ud af sessionerne end forventet. Ja faktisk noget helt andet end forventet.
Det er de vildeste rejser hun førte mig igennem og sikke en forskel i min hverdag, da først traumerne begyndte at slippe. Og ikke mindst forskellen i min måde at opleve verden på.
Min forståelse af mig selv og min fysiske krop er for altid markant ændret. Jeg kan absolut kun anbefale alle, der tumler med noget i hverdagen, at opsøge Manja. Kan varmt anbefales.
Rejsen ind i mig selv var forunderlig. Den varede ikke mere end en time, men føltes som en uendelighed.
Den uendelighed higer jeg efter at afsøge hver en krummelurer i. -For jeg gik jo ind for at nå til noget bestemt, og undervejs blev jeg suget ind i alt muligt andet. Jeg grinte og græd undervejs, og jeg blev lidt mere fri. Men jeg nåede i mål.
Når jeg tænker på healing seancen med Manja, starter der sådan en slags farvestrålende hvirvelvind inde i mig. Det er som om at mit indre skriger efter mere. Ikke på en dårlig måde, men på en nysgerrig og opklarende måde.
Universet har så mange lag, og jeg er meget nysgerrig.
Med Manja i stolen overfor mig var jeg tryg og slap derfor alle skjold. Ikke engang hendes fysiske berøring på min krop, som er så ubehageligt følsom, vakte ubehag.
Det Manja kan er særligt, og selvom jeg intet har at sammenligne med ift healing, så er jeg ikke i tvivl om hun at hun er meget meget dygtig.
Manja tog kontakt til mine to Engelsk Springer spaniel. Tæven Sheba på 10 år, fik en kræft knude på øret og bronkitis. Det var jeg ikke forberedt på. Her kommer Manja ind i billedet. Hun fik et billede af Sheba som hun tog kontakt med nogle gange. Sheba viste bla. hvor hun havde ondt, hvor ondt hun havde og blev ved med at vise hende, at hun går op af regnbuen, hun var klar til at sige farvel.
Feither på 8 år var ikke er enig i Shebas beslutning og gik i sorg. Manja forklarer ham, at han skal være alene indtil en ny hvalp (hans søn) kunne komme fra sin mor. Men da hvalpen Felix kom, blev Feither ikke glad, han var slet ikke sig selv.
Så kom Manja på banen igen. Feither savnede stadig Sheba, og kunne ikke tage sig af sønnen Felix. Feither troede at han nu skulle være som Sheba, for at vi kunne lide ham. Manja forklarede Feither, at han ikke skulle tage Shebas rolle, men bare være sig selv, og fortalte ham hvor stolte vi var af ham og hans kvaliteter. Feither snorede 3 gange rundt på gulvet og logrede med halen, slikkede vores hænder, og sagde nåå er det bare det de forlanger af mig.
Hvor er det hårdt at se ens hund i sorg og det kan tage så lang tid. Hvor er det en lettelse at få ord på hvad ens hund tænker, føler og at få ord på deres livsplan.
I dag 3 mdr. efter har jeg 2 glade hunde, der leger, ligger i ske og er sammen hele dagen lang. Hvor er det godt at Manja kunne fortælle Feither, at det er i orden at være i sorg, og få de negative tanker væk…
Jeg har mødt og fået behandling af Manja et par gange. Det har været en berigende og dejlig oplevelse hver gang.
Manjas varme og tålmodige udstråling har været gennemgående i selve behandlingen og i samtalen før og efter. Jeg har været fuldt ud tryg i hendes kompetente hænder og store viden og har virkelig nydt godt af hendes behandlinger. Varmeste anbefalinger…
I would definitely go again!
Ronni mødte jeg meget tidligt på min vej i det spirituelle. Han hjalp mig gennem mange udfordringer, i en tid der for mig var præget af store udfordringer og en del frygt for at kigge på det der gjorde ondt, på en rolig, tryg, kompetent og inspirerende vis.
De behandlinger jeg fik af Ronni, ledte mig langt langt videre og gav grobund for så mange nye muligheder …..
Jeg kan kun give de bedste anbefalinger!
Vores labrador Coco.
Da vi fik Coco som 1½ årig var hun meget nervøs og kuet. Hun gøede af alt, rystede og gik med halen mellem benene. Vi bad Manja tage “en snak” med hende om, hvad der var galt og hvordan vi kunne hjælpe hende bedst muligt. Manja kom med en meget hjertevarm og præcis beskrivelse af hende. Det fik mange ting til at falde på plads hos os, som gjorde det meget lettere både at forstå og hjælpe hende. Vi kunne også tydeligt mærke på Coco, at hun faldt til ro og nærmest “voksede” ved at være blevet hørt og forstået.
Derfor kan jeg kun meget varmt anbefale Manja. Hun har hjertet på rette sted og kan yde en kæmpe hjælp til både kæledyr og ejer!
Historien om Tvistur… beslutningen om at aflive min bedste ven..
Tvistur var en skøn rød islandsk hest som jeg fik lidt ved et tilfælde.. eller… når ja.. jeg tror ikke på tilfældighed så selvfølgelig var det meningen af han skulle ende her hos mig.
Tvistur voksede op på Island og var husherrens ridehest – stor smuk Vallak der ville gøre alt for sin rytter – og så blev han sendt til Danmark da pengene var små på Island… Tvistur kunne dog ikke affinde sig med forholdene i en dansk salgsstald og fik mavesår, blev halt og var ulykkelig… Så jeg fik en opringning fra en islands ven om jeg ville komme og hente ham… Han var skadet, jeg fik at vide at han løb af med folk og han lignede noget der var løgn da jeg kom derud… og selvfølgelig tog jeg ham med hjem..
Der gik nogle måneder med opbygning af tillid men jeg ende med at have en hest der stole 100% på mig og han var fantastisk!! Har aldrig haft en bedre ridehest og ven.. men.. Tvistur havde nogle gamle skader og 3 år efter jeg fik ham fik han en kodeledsforvridning som han ikke kunne komme sig over og det viste sig ved scanning at han tidligere havde haft et brud på griffelbenet og det forværrede situationen og der startede en forkalkning af ledet.Jeg var i syv sind… Dyrlægen sagde at det måske kunne stabilisere sig og at han så ville kunne leve et nogenlunde liv som selskabshest så det prøvede vi men efter to år og en kæmpe stak dyrlægeregninger måtte jeg erkende at han ikke var og ikke blev halt eller smertefri. En beslutning skulle træffes…
Min tanke var om han kunne leve med de smerter han havde og ønskede at være i live eller om det var så slemt at han gerne ville herfra og det var der jeg kontaktede Manja…
Manja gjorde et fantastisk job! Ikke bare fortalte hun hvordan han havde det rent fysisk – hun fortalte også hvordan opfattet sit liv her hos mig og de mennesker han havde haft kontakt med! Sjove historier og jeg forstod nøjagtigt hvad det var ”han” snakkede omOg det gjorde mig tryg i at kunne tage en beslutning da Manja også kunne fortælle at han ønskede at tage herfra… Han havde for mange smerter og at holde på ham for min egen skyld havde været uretfærdigt over for ham.
Jeg er dybt taknemmelig for Manjas hjælp i denne sag og hun har mine varmeste anbefalinger!
Kh. Majbritt
Jeg havde undret mig over den måde min heste reagerede på ved nogle specielle ting og havde derfor længe overvejet at få en ud og snakke med ham. Jeg havde et lille kendskab til Manja fra islænder verden og da jeg så hun kunne snakke med dyr, tænkte jeg at nu skulle det have en chance.
Jeg blev meget positivt overrasket over behandlingen af min hest. Jeg blev især rørt da hun fortæller om nogen af hans følelser og hun selv bliver helt rørt over alle de følelser han viser hende. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg nu har et meget stærkere bånd til min fantastisk hest pga. samtalen med Manja. Under behandlingen ser jeg at min hest står og slapper helt af, han putter sig helt ind til mig og får en helt rolig og tryk vejrtrækning som om han bare nyder den opmærksomhed og samtale han har.
Behandlingen har gjort at jeg nu har en hest som kommer hver gang jeg kalder (med ørene fremme og gerne i trav-før kom han luntende i langsom skridt eller jeg skulle ind på marken og gå hen imod ham inden han kom) og elsker nu at stå og nusse, fordi han nu tør knytte sig til mig – hvilket han aldrig har kunnet med nogen før fordi han har været bange for at blive svigtet. Inden jeg havde besøg af Manja ville han ikke stå og putte hoved helt ind til mig, det gør han gerne nu.
Han har flere gange stået med mulen på min mave og bevæget den mod min mave, da han gennem behandlingen fik besked om at jeg er gravid, det føles som om han har en forståelse for at det er noget han skal passe på. Han har også en helt anderledes adfærd overfor min datter på 3,5 år. Han er helt rolig overfor hende og tager gerne hovedet ned til hende så hun kan slå armene om hovedet på ham og kramme ham og kysse ham på mulen, dette gjorde han heller ikke før. Hun kan nu også trække ham ind på stald (med mig ved siden af) hvis hun taber tovet så stopper han og venter på hende, ligesom han altid går bagved hende.
Det som kom meget bag på mig er at min hest kunne fortælle Manja nogle meget personlige ting om mig. B.la. hvordan jeg har det, at jeg skal lærer at give slip og åbne mere op for folk jeg ikke kender og ligge ansvaret fra mig. Manja har ikke kendskab til mig andet en at jeg har haft skrevet med hende om en bedækning ved hende hingst og et hoppe føl som hun havde til salg, derfor kom det meget bag på mig, fordi det ramte plet og viser mig at jeg har en hest som kun vil mig det bedste, han skulle bare være sikker på at han skulle blive ved mig og ikke skulle videre til ny ejer igen.
Jeg er ikke i tvivl om at behandlingen har været en kæmpe hjælp i forbinde med at forstå min heste meget bedre. Jeg fik samtid nogle tips til at ændre de ting som skulle ændre i forhold til hans tankegang om ikke at være god nok, kun når han præsterer og jeg glæder mig meget til at komme i gang med en ny form for arbejde med ham. Jeg har en aftale med Manja om at når han og jeg er klar til at genoptage ridningen igen (efter min graviditet) skal hun komme igen og snakke med ham.
Sortebro’s Calibra
I marts 2016, havde jeg udfordringer med en dejlig hoppe på 5 år. Jeg havde selv avlet hende, og planen var, at hun skulle være min kommende ridehest. Jeg havde store udfordringer med at håndterer hende da hun blev tilredet. Hun var temmelig utilregnelig, og havde nogle ret vilde sammenbrændinger når man red, som kom ud af det blå.
Jeg kontaktede Manja, havde brug for at vide hvad der foregik, da både hesten og jeg ville ende med at komme slemt til skade hvis det fortsatte. Var stoppet med at ride hende, men hendes opførsel på stald, var til tider nærmest skizofren.
Manja to kontakt til hende, fik en god snak med hende, og fik et indtryk af en glad og veltilpas hest, sådan nærmest lidt lalleglad… Et par dage efter tog hun kontakt igen, og blev her meget overrasket. Hun fik fat i en vred og arrig dame, som fortalte om at ALT var galt.
Manja kontaktede mig, og fortalte om hendes meget mystiske oplevelse. Hun vidste på ingen måde noget om de problemer jeg havde med hende, jeg havde blot givet udtryk for at ville vide, om den havde det godt, og om hun kunne lide at gå til ridning.
Når Manja fortalte mig om de to meget forskellige oplevelser – hvor hun anden gang lige måtte tjekke en ekstra gang om det nu var den rigtige hest hun havde fat i – begyndte tingene at hænge sammen for mig. Min oplevelse var jo også at hun skiftede humør som ved et lynnedslag. Manja kunne give mig helt ret i, at jeg havde en hest der var særdeles uligevægtig nærmest skitzofren, og at hesten ikke havde nogle konkrete ønsker. I og med jeg selv havde avlet hende, vidste jeg alt om hvad hun havde oplevet, så der var ingen dårlige oplevelser i bagagen. Jeg besluttede mig for at lade hende gå i min løsdrift mens jeg overvejede hendes fremtid.
En bekendt ønskede at låne hende til avl – og hun blev scannet i livmoderen. Vi fandt her to meget store testosterondannende cyster – min pige havde mere testosteron i blodet end en avlshingst i arbejde. De var den direkte årsag til hendes nærmest psykotiske adfærd, det ene øjeblik sød og kærlig og hengivende, næste øjeblik direkte farlig at håndterer.
Jeg endte med en aflivning, ville ikke tage hende igennem diverse operationer og medicinering for at se om det kunne hjælpe.
Havde det ikke været for Manja, kunne det have endt med at jeg havde forsøgt mig med at ride hende igen, men hendes oplevelse med hende understøttede min fornemmelse af, at der var noget der var helt galt.
Fordelene ved at dele dine oplevelser
- Du får ny vinkel på din oplevelse ved at reflektere og skrive ned
- Du får mulighed for at hjælpe andre i samme situation som dig selv
- Du kan hjælpe os til at hjælpe andre
- Du sparer penge på din næste behandling