Dyr kan tale!

Vi elsker vores dyr, men forstår vi dem?

Dyrene har tanker, bevidsthed og følelser præcis som vi har. De kommunikerer hele tiden via deres kropssprog både med hinanden og med os – problemet er bare … forstår vi dem? Ofte fanges signalerne ikke, misforståes eller menneskeliggøres, og det kan give både små og store problemer i hverdagen.

Via empatisk indlevelse og telepati (telepati betyder fjernføling) kommunikerer jeg med dit dyr og stiller de spørgsmål, du gerne vil have svar på. Det er en meget fin og unik oplevelse at få tilladelse til, at komme med ind i dyrets verden. De fleste dyr vil meget gerne kommunikere, men der kan være dyr, der ikke har lyst, og det skal respekteres. Selvom du har specifikke spørgsmål, du ønsker svar på, har dyrene til tider helt andre behov og følelser de ønsker at dele med dig – vigtigst er at du får videregivet alt så præcist som muligt, uden min tolkning. Efter kommunikationen med dine dyr, vil du opleve en meget tættere og dybere relation, baseret på den helt ny viden og forståelse i begge har opnået. Du får mulighed for at reagere anderledes, på en konkret adfærd, fordi du nu kender til baggrunden bag adfærden. På den måde er du den, der kan bryde cirklen og forstærke jeres forbundethed.

Hvordan foregår en dyre telepati? Der er 3 muligheder:

  • Vi aftaler en tid, hvor jeg besøger jer – jeg kører i hele Jylland og på Fyn.
  • Foto telepati. Du sender et billede (sms eller mail) af det pågældende dyr med dyrets navn.
    Vi aftaler tid til en telefonsamtale, hvor jeg tager telepatisk kontakt under samtalen, så vi har dialogen sammen.
  • Du kommer til mig i klinikken med billede af det pågældende dyr. Jeg laver kontakten og telepatien mens vi sidder sammen.

(Billedet skal helst være så nyt som muligt, og der må ikke være andre dyr eller mennesker med på billedet).

Jeg tilbyder dyretelepati, foredrag og workshops hvor DU lærer at kommunikere med dyrene! Læs meget mere på Hvisker Med Heste.