Er sygdom vores ven eller fjende?

Den dag du forstår din sygdom, får du mulighed for at gøre noget ved den. Den dag du får Ny Bevidsthed omkring din krop, dens adfærd og forståelsen af den, kan du gå et helt nyt liv i møde. Du kan ændre din krop fra at være en belastning eller modstander til at være din helt egen intelligente hjælper der på unik vis, guider og vejleder dig gennem livet.

Når du lærer at lytte til kroppen og forstå dens signaler, vil du samtidig forstå, at sygdom ikke er en fjende, men på godt og ondt er en reaktion på det liv du lever. Er der ubalancer, er der ikke andre løsninger, end at tage skeen i egen hånd og ændre dit livsmønster!

Vi overlader trygt og godt vores liv i hænderne på forskning og eksperter, der aldrig har set os. Vi stoler ofte blindt på, at de ved hvad der er bedst for os, til trods for de ikke kender os, vores baggrund eller historie. Men hvor i menneskets udvikling gik det fra, at vi selv mærkede og lyttede til vores krop, til at vi gav hele ansvaret for vores velbefindende til eksperterne. Hvornår er du klar til at tage dette ansvar tilbage igen?

Får du ondt i maven hver morgen når du møder på arbejde er den lette løsning: at gå til lægen, få smertestillende medicin, og tænke “irriterrende – der er noget galt med min krop!” En anden løsning er at tænke: “der må være noget galt med den måde jeg lever på, gad vide hvad der går mig på!” Gå i dialog med dig selv, find ud af hvad der er galt og foretag de ændringer der skal til. Men sidstnævnte kræver både ansvar og handling!

Vi udvikler os ikke hverken mentalt eller sundhedsmæssigt, før vi forstår dette ansvar og tager det hjem til os igen. Sygdom er IKKE vores fjende, det er beskeder fra vores intelligente krop, om hvordan vi lever vores liv. Lyt til dem, handl på dem!